Andreas Lauritzen

Samrådets Boligselskab og Dronning Louises Stiftelse

Opstillet for Samrådets Boligselskab og Dronning Louises Stiftelse, en beboerrepræsentation ved Amagerfælledvej.

Stiller op i interessegruppen Bolig, miljø og erhverv

Jeg stiller op til Amager Vest Lokaludvalg, fordi jeg gerne vil arbejde for at forbedre den fysiske planlægning af bydelen.

Jeg vil arbejde for at sænke niveauet af støj fra den megen trafik, der bevæger sig igennem vores bydel. Trafikstøj er en veldokumenteret sundhedsomkostning og det er vigtigt at få fokus på det i fællesskab.

Derudover er jeg optaget af, at de mennesker, der har biler, har mulighed for at parkere den i det område, hvor de bor. Rigtig mange mennesker i Amager Vest pendler dagligt til og fra arbejde udenfor København og må bruge lang tid på at finde en parkeringsplads, når de kommer hjem efter en lang dag. Det kan vi gøre bedre. Den hastige vækst skaber mere trafik og det er lokaludvalgets vigtigste opgave at råbe rådhuset op om de problematikker, det fører med sig.

Amager Vest er en bydel i hastig vækst og udviklingen skal fortsætte med respekt for den natur og de mennesker, der bor her, så vi alle sammen har glæde af nærmiljøet.