Claus Bendixen

S/K Lynetten

Opstillet for sejlklubben S/K Lynetten på Refshalevej, som driver Margretheholms Havn, der er et aktivt fritidsområde for mange i og uden for bydelen. Klubben har 1320 medlemmer i alderen 5 til 95 år.

Stiller op i interessegruppen: Børn, unge, idræt, kultur og fritid.

Opstillingstekst

Som københavner med et godt fodfæste på Margretheholm føler jeg et ansvar for aktivt at deltage i byens udvikling med respekt for det gamle - Christianshavns historie ligger mit hjerte nært.



I de sidste to år har jeg været 2. suppleant i Christianshavns Lokaludvalg og har aktivt fulgt lokaludvalgets arbejde. Aktuelt er jeg tilknyttet arbejdsgrupperne: Trafik, by og havn, Lynetteholmen og den nystartede Stormflodsgruppe.



Med udsigt fra Margretheholm håber jeg, som medlem af lokaludvalget, at kunne levere en indsats, der både kan være til gavn for vores alles interesser i mindre trafik, mere grønt og vore muligheder for et aktivt fritids- og friluftsliv gennem hele livet. Mit kandidatur er forankret i sejlklubben Lynetten, hvor jeg er medlem, aktiv sejler og i flere valgperioder har siddet i bestyrelsen.



Claus Bendixen er pensioneret lærer 69 år og bor sammen med Anne på Margretheholm, der huser ca. 2000 store og små christianshavnere.