Jette Philipsen

Boligselskabet Hjem

Opstillet for Boligselskabet Hjem, som er et alment boligselskab med 2 afdelinger lokalt på Christianshavn med i alt 34 lejemål. Stiller op i gruppen: Ældre, sundhed, social og integrationsområdet.

Opstillingstekst 

Jeg har været medlem af Christianshavns Lokaludvalg siden, det blev etableret i 2008. Jeg repræsenterer et alment boligselskab – Boligselskabet Hjem, som jeg er formand for. Jeg har i alle årene været tovholder for INFO/Event-gruppen, som er en arbejdsgruppe under lokaludvalget.

Vi har – i samarbejde med sekretariatet – stået for PR-arbejdet, lokaludvalgets hjemmeside, Facebook, har udarbejdet presseplan for og stået for diverse arrangementer og sidst, men ikke mindst, arrangerer vi Christianshavnerdagen, juletræstænding og nytårskur. Vi giver vores besyv med omkring udarbejdelse af plakater og annoncer og har i det hele taget et rigtig fint samarbejde med sekretariatet og resten af lokaludvalget. Som tovholder for INFO/Eventgruppen er jeg medlem af Christianshavns Lokaludvalgs forretningsudvalg.