Morten Sternberg

Sydhavn Sogns Menighedsråd

Opstillet for Sydhavn Sogns Menighedsråd, som driver folkekirkerne i Sydhavn: Frederiksholm og Kirkeskibet 2450. Stiller op i interessegruppen: Børn, unge, idræt, kultur og fritid.

Jeg tror ikke, der findes andre end præsten, der kommer i kontakt med alle slags mennesker - og jeg mener virkelig alle slags mennesker. Vi er med fra før fødslen og til efter døden. Vi er med, når der grines og når der grædes. Vi er med til fest og tragedie. Vi møder den rigeste og den fattigste. Og alle de sider af Sydhavnen vil jeg tage med mig ind i arbejdet i lokaludvalget, så Frederiksholm Kirke og Kirkeskibet kan blive en endnu større del af Sydhavnens lokale liv - uanset, om du tror eller ej eller bare tvivler.