Jørn Kofod

Damhusengens Bilaug

Opstillet for Damhusengens Bilaug, som har bistader på Damhusengen og hvis formål er at fremme kendskab til og forståelse for nødvendigheden af biavl og biologisk mangfoldighed omkring Damhusengen.



Stiller op i interessegruppen: bolig, miljø og erhverv.

Opstillingstekst

Mine lokale visioner for Vanløse er blandt andet at arbejde for at gennemføre bydelsplanen. Jeg vil bidrage til store og små forandringer i dit lokalområde. Jeg synes, at det er vigtigt at  byggeplaner for kommende erhverv, skaber flest mulige job - især til unge. 

Jeg vil  medvirke til at miljøprojekter skaber lokal interesse og dialog om væsentlige miljøspørgsmål. Jeg ønsker at begrænse bydelens trafikmængde, så borgerne så vidt muligt kan føle sig trygge, når de færdes rundt i bydelen. Jeg vil arbejde for at der oprettes 40 km zoner og der etableres støjfri asfalt på hovedvejene. Jeg vil bidrage til at, at de miljø-og sundhedsmæssige udfordringer, som bydelen har bliver mindre.

Jeg vil medvirke til, at borgerne i Vanløse får minimeret risikoen for livsstilssygdomme. Der er derfor behov for at være på forkant og få styrket bydelens sundhedsmæssige og sociale profil, derfor skal vi etableret nogle frirum og væresteder i bydelen og samarbejder med sundhuset skal fremmes.