Thomas Hye-Knudsen

Hus Forbi

Opstillet for Hus Forbi, der er en socialøkonomisk virksomhed organiseret som medlemsejet forening, der siden 1996 har stået bag udgivelsen af hjemløseavisen Hus Forbi, Derudover driver foreningen en medarbejdercafé for sælgere og udsatte Vanløse-borgere.



Stiller op i interessegruppen: Ældre, sundhed, social og integrationsområdet.

Opstillingstekst

Jeg er opvokset i Vanløse i 60'-70'erne, og har oplevet styrkerne ved et rigt foreningsliv - i FDF K19, i håndbold og i fodbold, der kunne samle op på børn og unge med sociale udfordringer. Bydelen er blevet rigere og måske også mere poleret og polariseret. Måske også mindre rummelig og inkluderende i takt med velstand og stigende boligpriser.

Dog er der stadig mange udsatte mennesker bl.a. i de store almene boligselskaber, som har udfordringer, som kræver civilsamfundets indsats. En del er aktive i Hus Forbi som sælgere og jeg drømmer om at vi kan udvikle flere (arbejds)fællesskaber på tværs af sociale og økonomiske skel - så Vanløse bliver et rart sted at leve for alle.