Josefine Møbius

Byens Steinerskoles støtteforening

Opstillet for Byens Steinerskoles støtteforening, hvis formål det er at støtte op omkring Byens Steinerskole som katalysator for at skabe et øget engagement og opbakning til de aktiviteter, der foregår på skolen. Stiller op i interessegruppen: Børn, unge, idræt, kultur og fritid.

Jeg repræsenterer Støtteforeningen til Byens Steinerskole, der består af familier på skolen, der bor på Vesterbro og omegn, jeg ønsker på vegne af foreningen at bidrage i lokaludvalgets arbejde for at skabe en grønnere bydel med plads til bevægelse og leg.



Vores mærkesag er udviklingen af Godsbaneterrænet, hvor vi vil kæmpe for, at området ikke plastres til med anonyme højhuse. 



Vesterbro mangler grønne områder, steder vi kan samles og træer, børnene kan klatre i. Vi ønsker at bevare de kreative miljøer og små oaser i området. Foreningen vil åbne området, plante blomster til bierne og afholde koncerter for vores naboer.



Godsbaneterrænet skal med andre ord skabe plads til Vesterbros mennesker, planter og dyr gennem socialøkonomiske virksomheder, grønne områder, sportsfaciliteter og institutioner. 



Vi vil arbejde for at skabe 1: uderum til leg og bevægelse 2: grønne åndehuller 3: kulturelle aktiviteter og festivaler og 4 attraktive vilkår for socialøkonomiske foretagender.