Mikkel Bendtsen

Vesterbro Ungdomsgård

Opstillet for Vesterbro Ungdomsgård som er en fritids- og ungdomsklub for børn og unge på Vesterbro, der lige pt. fungerer som klub for over 1.000 børn og unge primært fra bydelen. Stiller op i interessegruppen: Børn, unge, idræt, kultur og fritid.

Jeg stiller op som kandidat til lokaludvalget på Vesterbro, da jeg gennem de sidste fem år er blevet meget interesseret i lokalsamfundet på Vesterbro og er kommet til at holde meget af bydelen.



Jeg kommer oprindeligt fra Østjylland, men flyttede til København for fem år siden, da jeg begyndte at arbejde på Vesterbro Ungdomsgård. Jeg har fra starten følt mig tiltrukket af Vesterbro og har boet her, siden jeg fik muligheden i sommeren 2020 – og kærligheden til Vesterbro er kun vokset.



Jeg er meget nysgerrig på udviklingen på Vesterbro og har grundet mit arbejde på, hvad jeg godt tør kalde en af Vesterbros store institutioner (både i bogstavelig og overført betydning) allerede fingrene et godt stykke nede i den lokale muld og indsigt i hvad der rører sig lokalt.



Frem for alt jeg håber at kunne bidrage til lokaludvalget med nysgerrighed, fornuft og engagement for Vesterbro.