Thomas Egholm

Vesterbro Trafik- og Byrumsgruppe

Opstillet for Vesterbro Trafik og Byrumsgruppe som i medlemskredsen har debatter i forhold til den løbende byudvikling og gåture i bydelen med oplæg om byudviklingen. Stiller op i interessegruppen: Bolig, miljø og erhverv.

Jeg hedder Thomas Egholm og er til daglig elektriker. Har boet på Vesterbro siden 1995 og været medlem af Lokaludvalget siden starten. De sidste 5 år har jeg været formand for Vesterbro Lokaludvalg.



Jeg vil gerne fortsætte arbejdet med at udvikle Vesterbro, så der fortsat er plads til os, der bor her. Bydelen ændrer sig, og der kommer stadigt flere indbyggere. Det er vigtigt, at der så også kommer flere grønne områder og rekreative muligheder. Og at vi beboere bliver inddraget i udviklingen.



Der skal være plads til fritiden i de nye arealer på Vesterbro. Både havnen, Godsbaneterrænet og Carlsberg bør få de institutioner, skoler og sportsarealer, der hører til en rigtig by.



Vesterbro skal kunne rumme de socialt udsatte. Og der skal skabes bedre vilkår for dem, der lever på gaden. De psykisk syge, hjemløse og stofbrugerne skal have et lokaludvalg, der bakker deres sociale væresteder op.



Lokaludvalget skal spørge, inddrage og lytte – og være Vesterbroernes stemme på Rådhuset.